Vi arbejder på højtryk med en ny hjemmeside..

I mellemtiden kan du læse lidt om os her:


Unikke, klassiske & moderne løsninger indenfor fodtøj

Zapaya er synonym med non-licence fodtøj til de europæiske markeder. Som dansk grossist med +20 års erfaring, skaber vi kunde- og markedsrelevante løsninger med et skarpt øje på økonomi og ansvarlighed.

I et samarbejde tilbyder vi jer en unik kombination af et hold dygtige indkøbere og et ambitiøst designteam i Danmark – og eget kontor i Kina. Et mix, der betyder, at vi som virksomhed er tæt på trends og tendenser i den europæiske modeindustri, mærker hvad der rører sig på verdensmarkedet - og lige så tæt på produktionen.

Fra idé til leveret produkt … vi har hånd om skoene til jeres kollektioner & butikker.


Et skræddersyet samarbejde

Søger I det tætte samarbejde med en pålidelig sourcingpartner? Mangler I erfaren backup på ad hoc leverancer? Eller noget ind i mellem?

Ikke to samarbejder er ens – og vi tilpasser os jeres behov og kan træde til på alle niveauer. Fra produktion af en enkelt ordre til skræddersyet kollektionsudvikling til børn, damer og herrer.

Vores partnerskaber med kunder, samarbejdspartnere og leverandører bygger på tillid, respekt, ærlighed og teamwork. I kan derfor forvente et ufravigeligt fokus på kvalitet, pris og fleksibilitet - at vi bringer vores erfaring med produktion, logistik og levering i spil i hele processen.


Social og miljøansvarlighed

I et samarbejde med Zapaya får I mere end et produkt, I får en helhedsløsning baseret på respekt, ordentlighed og nærvær. Vi har været aktivt medlem af Amfori BSCI siden 2009 - og ansvarlighed er dybt forankret i vores hverdag, hvor vi arbejder aktivt med CSR.

Praktisk betyder det, at vores erfarne, internationalt orienterede team på kontoret i Kina følger vores producenter tæt, afvikler inspektioner og egenkontrol og sikrer, at vores høje krav til leverandører og samarbejdspartnere forstås og respekteres. Både når det handler om arbejdsforhold og hensyn til miljø og omverdenen.

Sidst men ikke mindst tester vi alle sko i samarbejde med anerkendte testbureauer og er dermed jeres garanti for, at jeres krav til enhver tid overholdes. 


Kontakt: mailshare@zapaya.dk eller tlf. 26 16 66 93